For at bevare det flotte og naturlige udseende af dine babylights er det vigtigt at pleje håret ordentligt. Babylights kræver generelt mindre vedligeholdelse end andre reflekstyper, da de fine sektioner og naturlige overgange falder ind med farverne selvom håret begynder at gro ud.
For at holde håret sundt og glansfuldt anbefales det at bruge en fugtgivende shampoo og balsam uden sulfater, som ikke udtørrer håret. En farvebeskyttende hårmaske kan også hjælpe med at bevare Babylights’ glød og forhindre, at de bliver matte eller gule. Regelmæssig pleje med varmebeskyttende produkter er desuden vigtig, hvis du styler håret med varmeværktøjer.
Babylights laves ved at tage meget små, fine sektioner af håret og farve dem. Det kan enten være lysere eller mørkere. Teknikken laves oftest ved at adskille de små sektioner med folie, så farven udvikles jævnt. De små sektioner kan både skabe et mere solkysset naturligt look, eller en større forandring. Processen tager kængere tid end traditionelle reflekser, da der her arbejdes med meget små sektioner af håret.
Babylights holder typisk i omkring 8-12 uger, afhængigt af hårets vækst og hvordan farven er påført. Da Babylights laves med meget fine sektioner og skaber en blød overgang, er udvoksningen mindre synlig, hvilket kan forlænge tiden mellem salonbesøg sammenlignet med andre typer af reflekser.
Babylights er relativt lette at vedligeholde, især sammenlignet med mere markante farveteknikker som traditionelle reflekser. Ved denne metode ligger reflekserne i mindre sektioner, og derved ser udvoksningen mere naturlig ud, hvilket betyder du kan vente længere mellem salonbesøg. Dette kræver dog stadig, at du plejer håret med farvebeskyttende produkter og undgår for meget varme, for at bevare farvens glød og hårets sundhed.
Den største forskel mellem babylights og reflekser er størrelsen på de sektioner, der lysnes. Babylights laves med meget fine og subtile sektioner, hvilket giver et blidt og naturligt udseende, der minder om solbleget hår. reflekser derimod bruger større sektioner af håret, hvilket skaber et mere markant kontrast mellem det lysnede hår og den naturlige farve. reflekser giver derfor et mere iøjnefaldende og dramatisk look sammenlignet med de mere diskrete babylights.
© 2024 Frisør P. Jørgensen – Designet af Aveo web&marketing